• Personligt

    Om at holde sig selv tilbage

    Udover +2 kg har de sidste 10 dages ferie givet mig ret meget. Jeg har nemlig indset nogle ting. Erkendelser og indsigter kan ofte være svære at gengive på skrift, fordi de snarere mærkes og føles, men jeg vil alligevel prøve. Jeg har indset, der er områder i mit liv, hvor jeg er helt utroligt selvhæmmende. Hvor usikkerhed, ubehag eller mindreværd afholder mig fra at gøre de ting, jeg helst vil. Det er ting, som ikke er særligt bevidste i dagligdagen, men nu er jeg altså begyndt at få øje på dem. Eksempler på ting jeg IKKE gør: At begynde til hiphop (af 1000 “gode” grunde, der primært handler om…

  • Personligt

    Ting, jeg ville sige

    Her til morgen savner jeg min mor og min far helt afsindigt… Hvor er sorg dog en dobbeltsidet affære. Det er ikke bare ren elendighed og svære dage. Det er netop på de gode dage, hvor der er så mange ting, jeg gerne ville dele med dem, at de mangler mest. Hvis de var her lige nu og her, ville jeg fortælle dem disse ting: – Det går godt på mit nye arbejde. For det første er jeg sindssygt glad for at være raskmeldt. For det andet føler jeg, at jeg er ved at falde til, og mine kollegaer er søde og imødekommende. Specialet er omfattende, men SÅ spændende, og…

  • Personligt

    Pixelerede minder

    Her til morgen var træningen en overvindelse. Jeg kom dog afsted, og nu sidder jeg herhjemme med god samvittighed inden aftenvagt på hospitalet. Også i dag savner jeg min mor. Jeg tænker over, hvor forunderlig og mangeartet sorg egentlig er. Det er en smerte, det er følelsen af tab, og det er kærlighed, savn, varme og erindringer. Nogle siger, at sorg er kærligheden, der er blevet hjemløs. Jeg ser vist lidt sorgen som kærlighed med omvendt fortegn, hvis man kan sige det sådan. Noget der før var i plus er gået i minus. Kærligheden er som den altid har været, men nu gør den også ondt. Mit savn til min…

  • Personligt

    Den man elsker tugter man

    I min familie har vi et enkelt og meget sjældent eksemplar af racen ‘grønøjet monster’. En grønøjet autistisk, ung mand ved navn Mathias med livsmod i blikket, bil-facts på hjernen og store armbevægelser. En lillebror, der gentagende gange er genstand for mine skriverier, refleksioner og min absolut uforbeholdne kærlighed. Min mor viste altid sin moderkærlighed til mig i form af strik og madlavning og “kom herhjem og put dig”. Min far udtrykte sin kærlighed med de bedste far-kram i verden, godnatsange (selvom jeg var i midten af tyverne…) og ved at stille mig filosofiske dilemmaer, så jeg kunne lære at tænke og argumentere. Mathias… Ja, han kalder mig ‘hængebugsvin’, ‘dovne…