• Ukategoriseret

    11 år

    Udenfor, på den anden side af mit vindue, står trækronernes sorte silhouet i kontrast til den lyse nattehimmel. Jeg har fulgt mørkets konturer med øjnene et stykke tid, men finder ingen ro. Det er efterhånden noget tid siden, jeg har ligget i min seng og ikke kunne falde i søvn. Efter start på mit nye arbejde har jeg været taknemmeligt udmattet, og det er skønt at bruge så meget energi på noget, der er nyt og spændende og udfordrende. Og well, det er også virkelig hårdt at være i gang igen. I dag har gråden siddet i halsen næsten fra morgenstunden, uden at jeg helt selv har været bevidst om…

  • Ukategoriseret

    At være eller ikke at være…

    … en “menneskelig sygeplejerske”. Lige sidder jeg i haven hjemme i Brønshøj under høj himmel og ufortrøden sol. Dage som nu kalder på minder fra barndommes somre i min farmors sommerhus i Kulhuse. Netop nu ville hun have serveret varm middagsmad på havebordet under skyggen af fyrretræerne, og der ville ikke være andre bekymringer end hvepsenes summende kamp over glasset med saftevand. Ugen har været specielt og har vækket eftertænksomhed. Nogle oplevelser på arbejdet genkaldte minder fra tiden omkring min mors indlæggelse kort inden hendes død. Den position man har som pårørende er på mange måde så ambivalent, for på den ene side er man nødt til at overgive ansvaret…

  • Ukategoriseret

    “Nej, jeg er bare blevet tyk”

    Sådan svarede jeg min kollega, da hun midt på gangen, blandt patienter og pårørende og personale, udbryder: “Neeeeej, venter du dig??” Jeg var netop kommet tilbage på min gamle arbejdsplads efter 3 måneders sygemelding ifm min fars død. Jeg var drænet, ulykkelig og noget rundere end vanligt, og bestemt ikke “i lykkelige omstændigheder”. _______________________ Fra 12-årsalderen og indtil midten/slutningen af tyverne var en spiseforstyrrelse en del af min dagligdag. Tvangsoverspisninger (binge eating disorder) var min følgesvend i så mange år, at det sommetider er mærkeligt, at den ikke længere er det. Måske, måske ikke på grund af det kaos, der var i min opvækst, begyndte jeg i højere grad at…

  • Ukategoriseret

    Hard work!

    De seneste 8 uger har stået i de nye vaners tegn… På rette tidspunkt på rette mentale ståsted, tog jeg beslutningen om at betale (i dyre domme!) for et forløb hos en personlig træner. Det indebærer kostplan, træningsplan, vejledning, ugentlige målinger og billeder (i undertøj!), feedback og enkelte personlige træninger i en periode på 20 uger. Med “det rette mentale ståsted” mener jeg, at timingen har været afgørende. Jeg var klar til det. Det var jeg, fordi jeg ikke kunne holde ud ikke at gøre det. Ubehaget ved at blive i den samme situation var større end ubehaget ved at forandre mit liv. Den indsigt gjorde en forskel. Der er…

  • Ukategoriseret

    3 grunde til at skrive en blog

    Egen-terapi Heart Work opstod i kølvandet på min forrige blog, Sindelag, som jeg for nyligt valgte at nedlægge. Sindelag skabte jeg som konsekvens af en fuldkommen umulig tid i mit liv, hvor jeg hverken kunne orientere mig eller finde nogen form for mening. I spændingsfeltet mellem at være professionel, pårørende og privatperson så jeg min far blive syg og dø af sine kræftsygdom på få måneder sideløbende med min mors uendelige kamp for ikke at blive opslugt i et sundhedssystem, og indædt forsøge at bevare et minimum af værdighed som patient. De ting har jeg stadig behov for at skrive om og vende tilbage til; det må jeg indrømme. Men…

  • Ukategoriseret

    Den-Unævnelige

    I mit arbejde som sygeplejerske kalder man en patients død for ‘et mors’. Klinisk. Ude i den virkelig verden, er den nok mest stuerene udgave, at nogen ‘er gået bort’ eller ‘sovet stille ind’. Derimod er den formulering jeg oftest ser på Facebook, at ‘himlen er blevet en stjerne rigere’. Jeg kan godt lide det helt jordnære i at sige det, som det er. At nogen er død. Mine familiemedlemmer er døde. Deres liv er ophørt. Døden er hverken en medicinsk betegnelse, et formildende og poetisk begreb, og da slet ikke en patetisk eller sentimental metafor. Døden skræmmer mig ikke. At bruge ordet ‘død’ er ikke det samme som at…

  • Ukategoriseret

    Pigen med guldstiletterne

    Fuglenes forårssang trænger ind gennem mit vindue og fortæller historier om det spæde sommervejr, som ingen vist helt tør stole på. Det nylige omslag i vejret gør luften varm og tyk om dagen, og sitrende og fugtig om natten. Lige nu bevæger fingrene på tastaturet sig målrettet, selvom jeg egentlig burde beskæftige mig med husmodergerningen eller noget andet fornuftigt. Duften af morgenkaffe overdøver dog heldigvis den dårlige samvittighed, og jeg trækker vejret dybt og føler mig helt levende. Denne historie tager sin begyndelse for lang tid siden. Mere præcist i 2011 hvor jeg tog på en cykelrejse til Frankrig for at give et hårdt presset kærlighedsforhold en ny chance og…