Livsstil

Hvad hjertet er fuldt af…

I betragtning af hvor meget min livsstil og min træning fylder for tiden, har jeg sådan set formået at begrænse mig her på bloggen. … I det hele taget har jeg en tendens til at nedtone de ting, der virkelig fylder i mig ud fra en forestilling om, at jeg ikke må være selvoptaget. Det er også en af grundene til, at bloggen har været så lang tid undervejs…
“Nu skal du ikke tro, at dine følelser eller tanker er så vigtige, at de er værd skrive om”, “Nu skal du ikke være for selvcentreret og tro, du er så vildt interessant”. Det var derfor grænseoverskridende at starte først Sindelag og endnu mere nu med Heart Work, for ved at give mig selv den taletid om personlige ting i mit liv, gør jeg det også synligt nok for andre til at vurdere. Men altså, min mor sagde ofte: “Vælg dine kritikere med omhu”. Så i dag vælger jeg at skrive til dem, der finder min livsstilsændring og mit vægttab interessant og måske endda inspirerende 🙂

Når jeg taler med folk om vægttabet, er jeg blevet spurgt meget: “Hvordan gør du?”
Svaret er jo så overdøvende banalt, at jeg føler mig helt fjollet over at svare dem. I virkeligheden gør jeg bare det, man nu skal gøre: Mindre mængde mad og så en masse træning. Som i; en masse (for mig anyway)!

Jeg har haft så mange gode og mindre gode grunde til, at jeg ikke har kunne gøre det før. Langt den største barriere har handlet om mit mentale ståsted, som jeg skrev om i dette indlæg. Men jeg har også haft forklaringer som:

  • “Altså strengt taget behøver man ikke træne for at tabe sig, når man nu kan klare det med kosten” (argument for ikke at komme i gang med at træne)
  • “Jeg er startet på nyt arbejde, så hvor skal jeg finde tid og overskud?” (endnu et argument for ikke at få trænet)
  • “Jamen hvis jeg skal gøre det, skal jeg gøre det 200% uden slinger i valsen” (argument for ikke at gå i gang i dag eller starte med lige det, jeg har i køleskabet)
  • Og klassikeren: “Jeg starter på mandag/efter ferien, fordi der er de fester, jeg har lovet at tage til” (argument for at udsætte det)

Jeg påstår virkelig ikke, at de var nemme at overkomme. Altså slet ikke.
En stor del af mit problem har handlet om en meget rigid forestilling om, at enten gør jeg det ORDENTLIGT eller også gør jeg det ikke. Fx har jeg ikke bare skulle reducere antallet kalorier, næ, jeg har også krævet af mig selv, at det fx var glutenfrit eller kulhydratfattigt, at der måtte være INTET SØDT OVERHOVEDET, og så videre. Konsekvensen af at gøre det mere kompliceret er, at det er så meget nemmere at fejle. Er man som mig, kan man ikke gøre det perfekt særligt længe, hvilket har resulteret i: Så kan det også bare være lige meget.

Så hvordan gør jeg?
– 3-4 måltider om dagen (oftest bare 3) og et samlet dagligt kalorieantal på ciiiiiiirka 1350 (plus/minus)
– 4 split træningsprogram, dvs styrketræning af én muskelgruppe pr træning
– Yderlige i hvert fald 2 kardio-sessioner om ugen, gerne 3 – ofte i forlængelse af styrketræningen
– Maden er helt almindelig mad. Lasagne, pasta, salater, burger…

Jeg har hyret en personlig træner, som har lagt kostplanen og træningsplanen. Uden hans hjælp havde jeg aldrig selv overvejet, at man kunne spise “normal” mad, så længe man har styr på mængderne. Desuden hjælper det enormt meget på forpligtelsen og motivationen, at jeg har smidt penge efter projektet, for jeg er simpelt hen for nærig til andet end at gøre mit bedste 🙂

Selvfølgelig fylder det meget, når et forløb som dette kræver så meget fokus. Men det der også fylder er den foreløbige sejr. Det er SÅ selvforstærkende at gøre godt, at føle godt, at mærke at man selv har magten over sit liv. Det er vidunderligt.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *