Personligt

Om at holde sig selv tilbage

Udover +2 kg har de sidste 10 dages ferie givet mig ret meget. Jeg har nemlig indset nogle ting. Erkendelser og indsigter kan ofte være svære at gengive på skrift, fordi de snarere mærkes og føles, men jeg vil alligevel prøve.

Jeg har indset, der er områder i mit liv, hvor jeg er helt utroligt selvhæmmende. Hvor usikkerhed, ubehag eller mindreværd afholder mig fra at gøre de ting, jeg helst vil. Det er ting, som ikke er særligt bevidste i dagligdagen, men nu er jeg altså begyndt at få øje på dem. Eksempler på ting jeg IKKE gør:

  • At begynde til hiphop (af 1000 “gode” grunde, der primært handler om vægt og alder)
  • At sige fra, hvis nogle er nedladende eller taler grimt (fordi jeg finder det ubehageligt)
  • At skrive om lige præcis de ting jeg ønsker på bloggen (på grund af mindeværdstanker om ikke at skulle “spille klog”)
  • At gå klædt lige i det jeg vil (på grund af min bevidsthed om min størrelse)
  • At sige akkurat hvad jeg tænker, når jeg tænker dem (fordi jeg er SÅDAN en “pæn pige”, der helst vil have god stemning)
  • At gøre bestemte venskaber eller bekendtskaber forbi (hvis ujævnbyrdige dynamikker jeg er villig til at acceptere af frygt for at blive ensom eller venneløs)

Det vil ikke være retvisende at sige, at ovenstående er repræsentativt for hele mit liv. Langt fra, faktisk. Mit liv er efter min mors død blevet meget nemmere, ironisk nok, og jeg bevæger mig ad en stejlt opadgående kurve. MEN… Det ændrer ikke på, at jeg har fået nok af at leve dele af mit liv ud fra en rettesnor, der ikke er sandfærdig. Som jeg har påduttet mig selv ud fra forestillinger og ikke sandheder. Og det kommer til at ændre sig, for jeg kan ikke blive ved med at føle, at jeg giver afkald på mig selv eller mine drømme – og til tider sågar min selvrespekt.

…Ja, det var vist bare det 🙂

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *