Gamle indlæg fra Sindelag

Ikke noget på sinde?

Tavsheden de seneste uger har ikke skyldtes stilstand eller manglende inspiration i mit liv. Tværtimod. Måske sker der næsten lidt for meget, og jeg holder tungen lige i munden for at kunne følge med.

Relateret til mit liv som sygeplejerske, sker der spændende og foranderlige ting.
Jeg har valgt at opsige min stilling på Rigshospitalet, og starter til april på en stilling, også i neurologien, på Bispebjerg Hospital. Der er flere personlige grunde til min beslutning, og den har været svær, fordi jeg har stor agtelse for min nuværende arbejdsplads. Ikke desto mindre glæder jeg mig også til forandringen og den udfordringen i at være ny et sted.

I en ikke så professionel sammenhæng, men dog relateret til arbejdet som sygeplejerske, har jeg indsendt og fået accepteret et læserbrev i fagbladet “Sygeplejersken” (som jeg offentliggør på bloggen, når det er udgivet).

Sidste uge var jeg ude at holde foredrag (på vegne af SIND), denne gang for personalet på et værested for unge med psykiske lidelser / udfordringer. I forlængelse af dette er jeg booket til et foredrag Randers, også for professionelle inde for samme genstandsfelt, hvor jeg skal tale foran det hidtil største antal deltagere. Vil du læse mere om det slags foredrag jeg holder, kan du læse mere her 🙂

I private sammenhænge begynder visse ting at falde på plads. Det er nu sikkert og afgjort, at jeg overtager mit barndomshjem, min fars andelslejlighed og har råd til at sætte den i stand. Det betyder, at jeg flytter tilbage til København sidst i foråret og først i sommeren.

Jeg vil være ærlig at sige, at mit overskud er minimalt. Egentlig tror jeg ikke helt, jeg var klar over, hvor mange følelser og hvor meget usikkerhed, der var bundet op på afgørelsen om, hvorvidt det økonomisk ville lade sig gøre at overtage min fars lejlighed. Nu rammes jeg af en lettelse, en følelse af at få løftet en tung, tung dyne af mig.
Følelserne er bittersøde – mange af de forandringer mit liv byder på, ville ikke være sket, havde det ikke været for min fars død. Det føles ambivalent.

Ikke desto mindre kan jeg for første gang siden juni trække vejret.

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *