Gamle indlæg fra Sindelag

Juletid

National overgearing, købetrang og købetvang, forbruger-jul og så naturligvis det, det hele handler om: Samvær med dem man holder af.
På juleaftener har vi på min mors side af familien en tradition. Efter dans om juletræet i højt tempo, sætter vi os alle ned, stille, og synger Dejlig er jorden. Det gør vi i erindring om dem, der ikke længere er hos os.

I år holder jeg jul hos min mor. Og den aften vil både hun og jeg være nogens datter. Både hun og jeg mistede en forælder i år, endda inde for meget få måneder, så jeg forudser, at det vil blive en følelsesladet stund.

Egentlig havde jeg ikke lyst til at holde jul i år.
Så skete der det, at min yngste lillebror (som har en anden far end mig) havde misforstået en samtale med min mor og pludseligt og uventet troede, han måske ikke skulle holde jul. At se denne unge mand bryde fuldkommen sammen (det gør han aldrig) fik mig til at indse, at julen og ikke mindst livet går videre omkring én. Hvis ikke for mig selv, hvis ikke for andet, så for min lillebror er julen værd at holde og fejre. Det er måske sidste gang, at jeg og min ældste lillebror kan holde jul igen med den yngste, og vi besluttede os derfor, at vi tager til Jylland juleaften.

På en måde er det et rigtig fint eksempel på den evighed, der også ligger i forgængeligheden. Selvom alt forgår; selvom elskede dør, så fortsætter livet. Hvor ubærligt eller meningsløst det end må synes, så fortsætter det. Og på et tidspunkt – tror jeg – kommer man hvis ikke over det, så videre med det.

“Tider skal komme,
tider skal henrulle,
slægt skal følge slægters gang” (- Dejlig er jorden)

Når blot det at miste én kan forandre min verden så grundlæggende, føles det underligt at sande, at min far blot var ét menneske, at jeg blot er ét menneske. Der er intet særegent eller mystisk i at miste en forælder. Men for mig er det bare første gang.

Det er nu starten af december. Der er gået over to måneder, to måneder!, siden min far gik bort. Jeg drømmer om ham hver nat, og om dagen griber jeg telefonen for at ringe til ham, før det går op for mig, at han ikke kan svare. Jeg savner ham. Jeg savner ham på en måde, jeg ikke troede, jeg kunne savne et andet menneske.
Julen er her lige om et øjeblik, og selvom han ikke er her, vil han eksistere i ånd og erindring.candle burning brightlyMen julen er ikke kun de dødes fest.
Det er i høj grad festen for de levende.
Det er festen for dem, vi elsker, er sammen med og vil bruge tid sammen med.
Det er festen for at være kommet igennem det forgange år med håb for det nye år.
Det er tiden for midvinter, hvor lyset vender tilbage, og det er tiden for at samles og minde hinanden om det, vi stadig har.

Hvilket, som oftest, viser sig ikke at være så lidt.

 

 

You may also like...

1 Comment

  1. […] Det skrev jeg for to år siden på den gamle blog. Det er vist meget godt at huske på. […]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *