Gamle indlæg fra Sindelag

Taknemmelighed – eller lidt om det sygeplejen kan lære mig om livet

I dag blev jeg mindet om, at nogle gange handler det om at huske på, hvad man egentlig har. Jeg vil godt indrømme, at jeg kæmper med mismod og fortvivlelse. Med frygten for at tilværelsen bliver ved med at føles så brutal. Og den er brutal. Men den er ikke kun det, og det er det, jeg skal huske på.

På arbejdet i dag var jeg sygeplejersken hos en kvindelig patient, der blev så rørt og overvældet over at være udenfor i den friske luft for første gange i lang tid, at hun begyndte at græde. Det fik mig til at tænke på, at der er mange ting, jeg har, og ting jeg er taknemmelig over.

Jeg er taknemmelig for mit og mine brødres helbred.
Jeg er taknemmelig for – hvor hårdt det end var – at min fars sygdomsforløb var kort.
Jeg er taknemmelig for, at solen skinner i dag.
Jeg er taknemmelig for, at jeg har tilliden og troen på, at det bliver nemmere, når jeg er ved at give efter for magtesløshed, fortvivlelse og fortabelse.

At tro på noget – fx at tingene bliver bedre – er det modsatte af at have vished. Det er også et spørgsmål om at vælge at tro.
I dag kan jeg ikke mærke, at det bliver bedre. Det føles så sikkert som amen i kirken, at jeg skal rende rundt i et grænseland af sorg og nær-depression resten af mit liv. Men jeg vælger – lige nu – at have tillid til, at alting er foranderligt. At også dette skal forgå og forandres og udvikle sig.

Det var vist bare det for i dag….

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *