Personligt

Juletid anno 2019

Jeg har modtaget mit juletræ. Det er blevet leveret i en potte, som ønsket, med akkurat den højde, jeg åbenbart har bestilt. Det er også et meget smukt træ, men toppen af træet går mig akkurat til næsen. Med andre ord er det et pænt lavt træ. Jeg ringede til min bror med så dyster en latter, at han troede, jeg græd. Jeg spurgte, hvor meget det betød for ham, at juletræet var “som det plejede” og “om julen nu var ødelagt?”. Vi blev heldigvis enige om, at det jo ikke er træet, det handler om. Måske er det også bare fordi, jeg skal holde jul for første gang?

Sidste år var julen rigtig, rigtig svær. Far var død året forinden, mor tre måneder forinden og min kærestemor en måned forinden. Jeg kunne overhovedet ikke acceptere at skulle fejre jul; dårligt at se nogen. Mine brødre havde deres respektive planer, og jeg blev hjemme og drak en flaske rødvin. Eller to… Jeg husker det ikke. Julen var så smertefuld en påmindelse om det, jeg havde mistet. Som at jage en kniv rundt i et blødende sår, følte jeg det som (man har vel sans for dramatik).

Allerede tidligt i dette år besluttede min jævnaldrende bror og jeg, at vi ville fejre jul med den yngste i år, men de seneste mange måneder har jeg ærligt talt gruet for det. For det første syntes jeg, det var meget ansvar. For det andet var jul jo blevet til den der smertefulde højtid. For det tredje: HVORDAN STEGER MAN EN FLÆSKESTEG??
Men som månederne i dette herrens år 2019 har passeret, har jeg vænnet mig til tanken. Jeg skal holde jul, nu ikke bare for mine to yngre brødre, men også min storebror og min tante kommer juleaften. De sidste efterhånden mange uger har jeg trawlet nettet tyndt for at finde de bedste og mest idiotsikre opskrifter på julemad! (Alle tips modtages med kyshånd)

…Og samtidig ændrer forestillingen om julen sig også langsomt. Det bliver i sandhed en mindernes højtid, og sammen med mine brødre og min tante (mors veninde gennem +30 år) vil der kunne komme en masse sjove og gode minder på banen. Pludselig er det også mindre skræmmende at skulle holde jul. Det bliver ikke det samme, og det bliver nok aldrig det samme. Men det bliver noget andet, og det kan også være godt.

“Men julen er ikke kun de dødes fest. Det er i høj grad festen for de levende.
Det er festen for dem, vi elsker, er sammen med og vil bruge tid sammen med.
Det er festen for at være kommet igennem det forgangne år med håb for det nye år.
Det er tiden for midvinter, hvor lyset vender tilbage, og det er tiden for at samles og minde hinanden om det, vi stadig har.
Hvilket, som oftest, viser sig ikke at være så lidt.”

Det skrev jeg for to år siden på den gamle blog. Det er vist meget godt at huske på.

 

 

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *