Ukategoriseret

Nytårsaften er ovre og det nye år er i gang.
Til en forandring har jeg ikke de vilde nytårsforsæt fraset enkelte konkrete projekter:

– Lære at rengøre en ovn uden at få røg og lugten af brændt, brun sæbe udover hele lejligheden
– Lære at strikke med to farver
– Skrive mere
– Joine en prøvetime i hiphop (bare fordi jeg kan)

Inden årets udgang var jeg netop gået i gang med at ville tabe mig – igen. Tre uger gik der. Stor motivation og fine startresultater, indtil noget fik mig til at stoppe op. Følelsen af déja vu. Følelsen af at gøre de samme ting, opnå de samme resultater, falde i de samme steder og starte forfra på samme måde – igen igen. Metaltræthed.

 

If you always do as you’ve always done, you’ll always get as you always got

På nogle måder føler jeg mig splittet af et dilemma.
Én ting er at jeg gerne vil tabe mig for forfængelighedens skyld, men den senere tid er jeg blevet konfronteret med, at der er andet på spil end bare udseende. Helbred og drømmen om at få et barn.
…Så på den ene side skal jeg tabe mig. På den anden side er den eneste måde jeg har tabt mig på før været koncentreret, restriktiv med flotte resultater, indtil jeg tog det hele på igen.
Jeg har altså ikke formået at lave forandringer med langvarige resultater. Formentlig fordi denne pendulering mellem vægtøgning/”så kan det hele også bare være lige meget” og vægttab/restriktiv spisning og stramme regler stadig fylder så meget i mig. Også selvom jeg ikke betragter det som en egentlig spiseforstyrrelse mere.
Denne gang prøver jeg noget andet. Små ændringer, og ikke mere end det. Ingen komplicerede regler eller restriktioner. I simpelhed er planen: Fra i dag og til og med den 31. januar vil jeg gå minimum 30 minutter (medmindre jeg har valgt at løbe i stedet) dagligt samt spise 2 ud af tre hovedmåltider ud fra tallerkenmodellen (med fokus på at halvdelen af tallerkenen er fyldt op med grøntsager).

Min badevægt er blevet solgt, så i dag har jeg taget centimetermål på forskellige steder på kroppen, og jeg er spændt på, om der er sket nogle forandringer om en måneds tid. Nu vil jeg sætte mig og se de sidste afsnit af Formula 1: Drive to survive sæson 2 på netflix. Rigtig god aften derude

PS. I dag har jeg gået 13054 skridt, fordi en veninde og jeg tog til Greve Strand og traskede rundt, til vi var helt ømme og iskolde. Men det var skønt!

Måske vil du også læse...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *