Ukategoriseret

Nye løbesko!

I tirsdags tog jeg en beslutning om, at mine Asics Gel Noosa Tri-10 og jeg desværre ikke er skabt til hinanden mere. For nogle år siden løb jeg sindssygt godt i den model (eller en variant af den), men jeg var også 25 kg lettere og vant til at løbe distancer på +15 km med løbevante fødder og ben.

…Derfor bookede jeg en sko-rådgivning hos Kaiser Sport på Frederikssundsvej, som bød på vurdering af min fods fleksibilitet, fodscanning og naturligvis filmet løb på løbebånd. Det viste sig at min højre svang er noget mere høj end den venstre, og pludselig giver det mening, hvorfor det altid er den, der kramper efter kun kort tids løb. Desuden endte jeg med en løbesko, der er noget mere stabil omkring anklen, så jeg ikke lander så skævt som i de mere fleksible modeller.

Valget endte med… ba-da-duuuuum….. Asics Gel Purse-7. Den føles meget anderledes end mine tidligere sko, men sikke en fornøjelse!

 

Jeg har indtil videre løbet mine to første løbeture i denne uge. Første gang i et halvt år, og hold nu op, det er hårdt. Men mega fedt. Can’t wait til jeg bliver stærkere i led og senere, så jeg kan begynde at træne intervaller. Jeg er liiiidt påpasselig med min ankler og knæ, så jeg vil langt hellere træne vildt langsomt op end at give den for meget gas.

God aften derude. Nu skal der nydes et glas hvidvin og en varm aften med åbne vinduer.
Kram

Hits: 2

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *